|
|
|
|
|
|
|
|
Reparation af fladskærm
Hvad er en fladskærm?
En fladskærm er et apparat som består
af et panel og en række enheder som styrer billeddannelsen. Der skelnes
imellem monitorer som ikke har en indbygget tuner, og fladskærms-TV
som kan modtage signaler fra antenne eller kabel. Der findes i dag to hovedtyper
af fladskærme, LCD og Plasma.
På et LCD-TV ( Licquid Crystal Display ) er skærmen opbygget af en meget stor mænde små elementer ( Pixels ), som oplyses bagfra af en speciel type lysstofrør. Ved at tænde og slukke for de enkelte pixels lukkes der lys igennem, og der dannes et billede. Et LED-TV er opbygget på samme måde, men baggrundsbelysningen sker i stedet med lysdioder ( LEDs).
Et plasma-TV har en skærm, som består af millioner af små celler, der indeholder en blandingsgas af xenon og neon. Ved at sætte strøm til cellerne ioniseres gassen, den bliver til plasma, udsender ultraviolet lys, og fotonerne fra lyset påvirker et lag fosfor på skærmen, på samme måde som vi kender det fra et almindeligt billedrørs-TV.
Overvej reparation
Fejl på fladskærms-TV optræder
i alle afskygninger, fra totalt funktionssvigt til midlertidige lydudfald
og låste menupunkter. Også fjernbetjeningen kan være
helt eller delvis defekt. Hvis der er tale om et apparat som har de funktioner
man har brug for, kan det sagtens være tilfældet, at en reparation
kan betale sig. Ofte kan f.eks netdele renoveres på komponentniveau,
og brugte moduler kan komme på tale, ikke mindst fordi mange modeller
bruger de samme basisenheder. Fjernbetjeningen kan repareres, eller der
kan laves en computergenereret 1-1 kopi.
Gratis tilbud
Hos os risikerer kunden ingenting. Vi giver
et gratis tilbud inden reparation, hvis blot apparatet indleveres på
vores værksted. Vores princip er "Repareret eller gratis". Hvis kunden
ønsker det, kan vi til en rimelig pris også hente og bringe
apparaterne.
Garanti på reparation
Der ydes seks måneders reklamationsret
på udførte reparationer. Reklamationsretten omfatter udskiftede
reservedele og arbejdsløn. Der ydes ikke totalgaranti på hele
apparatet.